Lige nu spiller børneoperaen PHILOMENAS STEMME på Zangenbergs Teater. Et lille mirakel af en forestilling, der uden alt for mange krumspring og pædagogisk løftede pegefingre, fortæller en vigtig historie om børn og deres ensomhed og frygt.
 |
| Foto: Emilia Therese |
I PHILOMENAS STEMME inviteres vi ind i hovedet på Philomena, en glad og videbegærlig lille pige, der elsker Mor og Far. Men hun kan ikke fordrage, når de skændes, for så bliver Mor hård i blikket og Far får ridser i panden. De siger grimme ting til hinanden og glemmer Philomena. Så hun beslutter sig for at stoppe med at tale, for det må være hendes spørgsmål, der gør Mor og Far uvenner. Og pludselig er hendes stemme væk og hun må ud på en farefuld mission for at få den tilbage, hvor hun både møder sit mod, sin frygt og sin ensomhed, indtil hun finder sin stemme igen, beder om hjælp og får den. Såre simpelt og enormt virkningsfuldt.
PHILOMENAS STEMME forstår på forunderlig vis at vise et barns bekymringer og frygt uden at løfte pegefingre eller blive overpædagogisk i sin fortælling. Jeg er imponeret over forestillingens ærlighed, der meget præcist fanger det at være bekymret eller ked af det. Andrea Pellegrini er hjerteskærende god som den voksne Philomena, der fortæller om dengang stemmen forsvandt og ordene løb tilbage gennem halsen og ned i maven. Mathias Hedegaard er hjertevarm som Far og skræmmende uhyggelig som Philomenas frygt. Julie MeeRa Albertsen er genkendelig som den fortravlede Mor, der har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når hun kommer hjem og stolt og stærk som Philomenas stolthed. Anna Klett, Ying-Hsueh Chen og Marie Louise Lind leverer på fornemste vis musikken til forestillingen.
Når Philomenas historie rigtig ruller sig ud, bliver hun transformeret fra Pellegrinis voksne fortæller til en meter høj dukke, som forestillingens medvirkende fører på smukkeste vis. Når dukken Philomena beslutter sig for ikke at tale mere og hun bogstavelig talt flår sin mund af, går der et gys gennem salen.
 |
| Foto: Emilie Therese |
PHILOMENAS STEMME er blevet til i et samarbejde mellem den tysk/islandske komponist Steingrimur Rohloff og librettist Therese Fabricius. Det er et smukt og virkningsfuldt værk, hvor operaen bliver naturlig og opdelt af talebidder, så alle er helt med på, hvad der foregår.
Jacob Schjødt har instrueret en forestilling, der, sammen med Marie Rosendahl Chemnitz simple og flotte scenografi og kostumer, får historien om Philomena til ar fremstå enkel og ligetil. Fortællingens ærlighed er forestillingens største styrke, men måske også det, der kan gå for tæt på, specielt hos forestillingens yngste publikum. Forestillingen henvender sig til børn fra 7 år og op. Og i dette tilfælde er det vigtigt at følge aldershenvisningen, da både musikken, sangernes stemmer og dele af fortællingen kan fremstå temmelig voldsomt eller uhyggeligt for nogle.
Til premieren var det tydeligt, at fortællingen gik lige i hjertet på både børn og voksne, der lo, gispede og gøs undervejs. PHILOMENAS STEMME er en forestilling ikke kun for børn, men også deres forældre, der her får et dejligt og ærligt indblik i børnenes indre liv. Afsted til Zangenbergs Teater.
PHILOMENAS STEMME spiller på Zangenbergs Teater frem til d. 1. december 2019 og varer ca. 40 min. uden pause.
KOMPONIST OG LIBRETTO: Steingrimur Rohloff LIBRETTIST: Therese Fabricius INSTRUKTØR: Jacob Scjødt SCENOGRAFI/PLAKAT: Marie Rosendahl Chemnitz LYSDESIGN: Kasper Dauberg MEDVIRKENDE: Anna Klett (klarinet), Ying Hsuch Chen (percussion), Marie Louise Lind (cello), Julie MeeRa Albertsen, Mathias Hedegaard og Andrea Pellegrini
Kommentarer
Send en kommentar