Direktør Anna Malzer instruerer sin første forestilling på Mungo Park. Historien om en kvinde der kæmper med sorg og skyld, skrevet som et fragmenteret vandfald med to kompromisløse skuespillere på scenen.
 |
| Foto: Catrine Zorn |
TATOVERING er historien om en ung kvinde, hvis far skal dø. Han ligger 130 kilometer væk i en hospitalsseng, og hun har undladt at besøge ham, fordi de ikke kender hinanden særlig godt. Fanget i en lavine af følelsesmudder og farens forestående død, der ikke burde betyde noget, men alligevel har sat hende liv i stå, sendes hun tilbage til sin ungdom, hvor hun vokser op i et maskulint miljø med mangel på faderfigurer.
Fortællingen springer ind og ud mellem nutid og fortid. Mellem den døende far og ungdommen i det voldsomme og brogede forstadsmiljø. Forvirring, frustration og sorg er det gennemgående tema i forestillingen, hvor vores hovedperson sene barndom og tidlige voksenliv mødes i de to skuespillere, der spiller de to sider af samme figur. Den unge kvinde ved, hun skal miste sin far snart. Faren der aldrig rigtig har været til stede. Hun kender ham ikke rigtigt, men alligevel har hun dårlig samvittighed over ikke at besøge ham. Har vores hovedperson svigtet sin far, eller har han svigtet hende? Alt imens hvirvles teenageren rundt i et virvar af bryster der springer ud, kogende underliv og det første knald på kældergulvet. Kun fordi hun er den eneste i det kæmpestore højhus, der ikke har en far der er der til at holde øje med hende. Hun er vred og såret, stærk og følsom.
 |
| Foto: Catrine Zorn |
Teksten er voldsom; en kaskade af ord, skrevet i vildskab. Instruktør og dramatiker Anna Malzer har skrevet teksten med udspring i sin egen fars død for ganske nylig. TATOVERING er ikke en biografisk tekst eller forestilling, men der er hentet tydelig inspiration i Malzers egen opvækst og erfaringer. At høre teksten er som at være i en rus; som den skriverus Malzer må have været i, da hun skrev den. Den er fragmenteret, voldsom og sætter sig sine steder som en klump i maven på tilskueren. Desværre er den også sine steder en smule patetisk og næsten for symbolsk i sit ordvalg. En central replik gentages igen og igen, men først til slut rammer den os hårdt i mellemgulvet. Jeg ville ønske, den varierede en smule mere allerede 2. eller 3. gang, vi hører den. For der går gentagelse i den. Samtidig har jeg nogle gange svært ved at følge sporet, når fortiden og nutiden møder hinanden. Selvfølgelig er fortiden med til at skabe nutiden, men nogle af minderne mudrer billedet i forholdet til kvinden, der står i nutiden og har dårlig samvittighed over egne følelser.
Jeg er til gengæld blæst bagover af de to skuespillere Nana Morks og Sara Fanta Traore. De giver os to sider af samme karakter og giver teksten liv og lidenskab. Både sorgen, vreden og begejstringen får plads i deres portrætter af kvinden uden rettesnor og med sorgen udenpå tøjet.
TATOVERING er en times hård gennemprygling, men ikke en forestilling der kommer til at følge mig særlig længe. Men jeg synes alligevel du skal se TATOVERING. Ikke mindst for de to fantastiske spillere, der fik mig frem i sædet og alligevel formåede at skubbe teksten under huden på mig.
TATOVERING spiller på Mungo Park i Allerød til d. 11. marts, derefter på Mungo Park i Gladsaxe d. 2. – 4. april og på Teater Republique på Østerbro fra d. 22. – 29. maj 2020. Forestillingen varer 1t. uden pause.
DRAMATIKER & INSTRUKTØR: Anna Malzer SCENOGRAFI: Simone Bartholin TEKST - & INSTRUKTØRKONSULENT: Mikkel Flyvholm LYSDESIGN: Mikkel Givskov LYDDESIGN: Emil Bøll MEDVIRKENDE: Nana Morks & Sara Fanta Traore
Kommentarer
Send en kommentar