OLIVER! - Det Ny Teater...

Det Ny Teater åbner sæsonen med en flot og fængende pragtopsætning af musicalen OLIVER! bygget over romanen af Charles Dickens. En storslået musical med et fantastisk børnecast i spidsen, der mister pusten og snubler over egne ben i andet akt. 

Foto: Per Morten Abrahamsen

OLIVER! åbner i fattighusets spisesal, hvor de forsultne børn får serveret en grydeskefuld vælling. Oliver vover at bede om en skefuld mere til stor opstandelse for alle – ikke mindst fattighusets forstander, den imposante Mr. Bumble. Til skræk og advarsel for de andre børn beslutter han sig for at sælge Oliver. Oliver flygter til London, hvor den snu Fagin får øje på den sårbare og forældreløse dreng og indlemmer ham i sin drengebande af lommetyve, og snart er Oliver indfanget i Londons underverden i et spind af intriger. 

Lad det være sagt med det samme, OLIVER! er en utrolig sikker og flot opsætning, der, specielt i 1. akt, trækker i smilebåndede og får blodet til at bruse. Daniel Bohrs sikre iscenesættelse og Lee Prouds nytænkende og sjove koreografi minder os om, at når musicalen virker, så virker den virkelig. Efter lock down, isolation og alsang fra altanerne, er det forrygende at være tilbage i teatersalen og lade sig synke ned i de røde plyssæder, mens de medvirkende danser og synger deres hjerter ud i ren begejstring over at være tilbage på scenen. 

Paul Farnsworths scenografi udnytter hele scenerummet, både oppe og nede i et sindrigt system af tårne, broer, trappeopgange og udsigt til murværket allerbagest på scenen. Og når samtidig sceneskiftene foregår så glidende og elegant som de gør i denne opsætning, bliver scenografien en aktiv medspiller til de medvirkende på scenen. Orkestret er velspillende og matcher sangerne rigtig fint. Der er dog enkelte steder hvor musikken virker forceret og forhastet, så de medvirkende må presse sig selv for at følge med. Og så er der lyden, der flere steder forsvinder og gør det svært at forstå de medvirkende, specielt i de store ensemblenumre. Jeg ved dog ikke, om det handler om, hvor man sidder i salen, eller om det er indstillingerne af de medvirkendes mikrofoner, den er gal med. 

Den lille Oliver med det åbne ansigt og frækheden til at bede om mere, blev på premiereaftenen varetaget af Bertram Tage Pedersen. Hans Oliver er en åben bog af følelser der taler til os alle. Helt alene på scenen gav han os sin solo ’Hvor findes kærlighed’ med sikker stemme og indlevelse. Jonathan Tage Pedersen var ligeledes imponerende i rollen som Fagins lille assistent Lurendrejeren. Med charme og sikker sang, dansede han sig lige ind i vores hjerter. Faktisk tror jeg aldrig jeg har set et bedre børnecast på en dansk scene. Det er tydeligt de er fuldstændig sikre i det de skal og derfor har overskud til både at synge og danse fejlfrit og samtidig lege med deres roller og medspillere. 

Preben Kristensen indtager endnu engang rollen som den gærrige jøde, hæleren Fagin, der styrer de små lommetyve med kærlig og hård hånd. Han er måske mere hyggelig end decideret farlig. Men hans charme og samspil med drengene hiver præstationen hjem. Han indtager hele teaterrummet og spiller med overskud og vidunderlig humor. Helt genial er han mod slutningen, hvor han overvejer et liv på den rigtige side af loven i sangen ’Jeg overvejer situationen’. 

Monica Isa Andersen leverer et både vel-syngende og dansene portræt af Nancy; kvinden der er faldet for den helt gale mand, skurken Bill Sikes. Hun finder sig i hans både nedladende tale og tøre tæsk, for, som hun synger, ’Blot han behøver mig’. Og her lander vi ved en af forestillingens få mislyde. OLIVER!, der er fra 1960, kommer til at fremstå bedaget i sit kvindesyn, hvor AnnMari Max Hansens Mrs. Corney må synge ’Jeg må skrig’, når fattighusforstanderen Mr. Bumble har lidt for lange fingre og Nancy står ved sin mand, selv når han gang på gang slår hende i gulvet. 

Rasmus Fruergaard formår desværre ikke at få noget ud af superskurken Bill Sikes. Han virker hverken farlig eller velsyngende på premieren. Og man kan undre sig, hvorfor den stakkels Nancy insisterer på at stå ved hans side. Her kunne iscenesættelsen godt have brugt lidt dramaturgisk førstehjælp, for at få den trukket i land i 2020. At forestillingen kommer tørskoet i land, skyldes i høj grad de medvirkende børn og Preben Kristensens stærke og sikre portræt af hæleren Fagin.

Men alt det uagtet, så er OLIVER! bestemt et besøg værd, hvis man er til fejende flotte ensembleoptrin, skønne sange og god musik. Og hvem er ikke det, her midt i 2020, hvor verden synes at vende sig på hovedet. Turen på Det Ny Teater er sikker og tryg fra det øjeblik man træder ind på teatret, hvor der er håndsprit og plads til masser afstand publikum imellem. 

Foto: Per Morten Abrahamsen

OLIVER! spiller på Det Ny Teater frem til d. 6. december 2020 og varer lige omkring 2t. 40min. inkl. pause. 

TEKST & MUSIK: Lionel Bart Baseret på romanen Oliver Twist af Charles Dickens ISCENESÆTTELSE: Daniel Bohr SCENOGRAFI: Paul Farnsworth MUSIKALSK INDSTUDERING: Per Engström KOREOGRAFI: Lee Proud LYSDESIGN: David Howe OVERSÆTTELSE: Karen Hoffmann MEDVIRKENDE: Preben Kristensen, Rasmus Fruergaard, Monica Isa Andersen, Jens-Christian Wandt, AnnMari Max Hansen, Sebastian Harris, Christina Elisabeth Mørkøre, Lea Palme Skriver, Søren Torpegaard Lund, Michael Lindvad, Carl Christian Rasmussen, Mia Karlsson, Mikkel Hoé Knudsen, James Leece, Niklas Frandsen, Thomas Mark, Jonas Suurballe, Søren Bech Madsen, Lærke Belle Juul Hansen, Linda Fabricius Hultemark, Thea Boel Gjerum, Mark Agerskov, Elise Ruusunen, Laurits Frederik Hjertholm / Bertram Hasforth Klem / Adam Eiberg Kastaniegaard, Jonathan Tage Pedersen / Jökull Logi Hjartarson / Viktor-Elias Meland Seagrief m.fl.