VI MALER BYEN RØD - Nyborg Voldspil...

Når Nyborg Voldspil i år byder op til fest med jukebox-musicalen VI MALER BYEN RØD, er det med så meget virkelyst og entusiasme, at det ikke kan undgå at plante smil og gang i kroppen hos publikum. 

Foto: Ard Jongsma, Palle Gram

I Danmark flytter teateroplevelserne udendørs om sommeren. Så sidder vi under åben himmel til de mange festspil, regn eller sol. Jeg er selv gammel festspilsveteran og i flere sæsoner, slog jeg mine folder i orkestret og senere på scenen hos Vilhelmsborg Festspil. Og selv om det er mange år siden jeg var aktiv og for længst er flyttet fra Aarhus og de lange somre på scenen, så græd jeg en smule, da festspillet sidste år gik konkurs. For det var her, jeg lærte en masse vigtige livslektioner. Ikke kun blev jeg bedre på scenen. Men jeg lærte også, at man kan alt, hvis man løfter i flok og stoler på hinanden. At alle er vigtige og at kæden godt kan holde, når alle får en opgave, de kan vokse med. At lave festspil er som at bevæge sig ind i en boble af tryghed, glæde og stolthed over det man kan præstere. Alle er frivillige og glade amatører og fællesskabet er lønnen.  Det hele kom rullende tilbage til mig, da jeg satte mig til rette til premieren på VI MALER BYEN RØD på Nyborg Voldspil. For fra man betræder volden, kan man mærke festspilsånden. Og publikum på rækkerne hungrede tydeligvis efter en fest til at få rocket støvet af skuldrene ovenpå nedlukninger, aflysninger og ensomme gåture. Det blev noget nær ved en magisk aften. 

Foto: Ard Jongsma, Palle Gram

VI MALER BYEN RØD er den perfekte fest-/voldspilsforestilling. Der er mange medvirkende, fuld af ørehængende sange og plads til alle, uanset niveau. Historien er underholdende, dog enkel og der er hele tiden noget at kigge på, og sange at synge med på eller danse til. Handlingen er lige til at gå til: Vi skal en tur tilbage til 1980’erne, hvor vi følger en gruppe gymnasieklasseelever, som op til studentereksamen har masser af se til med kærlighedsforviklinger, fremtidsdrømme og hemmeligheder. Da der begås hærværk på skolen, er elevernes eksamen pludselig på spil, og deres forældre samt lærere prøver ihærdigt at finde frem til, hvad i alverden der foregår, og tingene udvikler sig ikke nødvendigvis, som man havde ventet. Men mysteriet om hærværket er ikke den eneste gåde, der skal løses, for hvem er det ældre ægtepar, som vi også følger undervejs?

VI MALER BYEN RØD er skrevet og instrueret af Rasmus Mansachs, der skabte forestillingen til Musicalteatret i København i 2010. Og hvilken energiudladning det er blevet til. Samtlige af de godt 40 medvirkende på scenen giver den alt hvad de kan og kommer langt ud over scenekanten. Hvad enkelte af dem mangler i skuespillertræning, kommer i stedet ud som boblende virkelyst og smittende energi. Sanginstruktør Johnny Jørgensen har givet det sanglige en lækker klang, der passer lige ned i tiden og de hits vi hører. Simone Svane har lavet en fejende flot koreografi og fået det bedste frem i både dansere og de øvrige medvirkende. Der er hele tiden noget at se på og lade sig underholde af i forestillingens mange sang – og dansenumre. Malene Højme Ilskov har lavet en minimalistisk og velfungerende scenografi fuld af pastelfarver og knald på. Specielt i andet akt, hvor det er mørkt nok til, at scenelyset kan bruges, kommer scenografien rigtig til sin ret. En lysende bagvæg bygget op af forskelligfarvede kasser og to store trapper. Simpelt og lækkert. 

Foto: Ard Jongsma, Palle Gram

Men lige meget hvor meget energi de medvirkende kaster i hovedet på os, så er forestillingen, med sine hele 26(!) musik- og sangnumre, for lang. Specielt i slutningen af første akt er det som om, at historien taber pusten en smule og ’Alt det som ingen ser’ bliver et lidt fladt nummer at gå til pause på. Jeg kunne sagtens have set et par karakterer, sange og vers skåret, så historien kunne have stået endnu mere skarpt. Andet akt får dog tempoet tilbage i forestillingen og vi får bundet en fin knude på alle de mange historier og handlinger, forestillingen præsenterer os for. De sideløbende historier kan vi fint holde orden i, men tempoet falder hver gang forestillingen klipper til de to ældre mennesker, vi også følger i forestillingen. Hospitalsdelen kammer over og er, i min optik, slet ikke morsom, men bare forstyrrende og plat. Her kunne være skåret og strammet op. Men det hele ender lykkeligt og publikum er garanteret en utrolig flot og festlig aften på Nyborg Vold. 

Så sidder du og trænger til at komme ud og få luftet sangstemmen og det gode humør, så tag til Nyborg Vold eller et andet festspil, egnsspil eller vikingespil i dit lokalområde. Støt de lokale tilbud og vær glad for, at der stadig er kunst at nyde her efter nedlukninger, hjemmekontor og andre restriktioner. 

TEKST OG INSTRUKTION: Rasmus Mansachs KOREOGRAF: Simone Svane SANGINSTRUKTØR: Johnny Jørgensen SCENOGRAFI: Malene Højme Ilskov LYSDESIGN: Claus Hall Nielsen LYDDESIGN: Michael Eglin & Jens Mortensen FORESTILLINGSFOTOS: Fotos: Ard Jongsma, Palle Gram