Nørrebro Teater og Odense Teater er gået sammen om EN FOLKEFJENDE, baseret på Henrik Ibsens skuespil af samme navn. En prægtig opsætning, det stiller spørgsmålet, hvor langt du vil gå for fællesskabets bedste?
|
Foto: Sara Galbiati |
Vi er i en lille provinsby. Lægen Tomas Stockmann er for nylig blevet ansat ved kurbadet, byens stolthed og vigtigste indtægtskilde. Det viser sig imidlertid, at flere gæster bliver syge efter et dyp i badesøen. Tomas finder ud af, at vandet er giftigt, men da han vil offentliggøre sine opdagelser, får han hele byen på nakken; myndighederne, indbyggerne, ja selv sin egen søster og byens borgmester. Men Tomas giver sig ikke. Sandheden skal frem, koste hvad det vil.
Henrik Ibsen skrev ’En Folkefiende’ i 1892 og det er utroligt, hvor aktuel historien om demokrati og personlig integritet er i dag i 2021. Og morsom. Det er den i hvert fald i Vicktor Tjernelds bearbejdelse og iscenesættelse. I et farceagtigt tempo, drøner forestillingen afsted med adskillige svirp i ansigtet til vores nutids politiske og samfundsmæssige diskussioner. Vi griner og græmmes på publikumsrækkerne, mens lægen Tomas Stockmann kører sig selv under bussen for fællesskabets bedste. For hvad nu hvis fællesskabet ikke vil det bedste? Franciska Zahle og Peter Schultz har skabt en virkningsfuld scenografi, der forfalder i takt med at uroen i byen tager til. Og til slut falder regnen, både urovækkende og rensende.
|
Foto: Sara Galbiati |
Noget af det stærkeste ved EN FOLKEFJENDE er ensemblet. Det er længe siden, jeg har set en flok spillere så harmonisk og sammenspillet, trække en forestilling i land.
I spidsen står Søren Pilmark som badelægen Thomas Stockmann, der formår at sætte hele byen på den anden ende og praktisk talt under vand. Det er ikke ofte vi ser Pilmark på landets teaterscener. Og på premieren kunne vi også mærke nerverne sitre lige under huden på ham. Men langsomt fik han halet sig ind på den ordrige idealist, der ender helt alene. Githa Lehrmann er lægens kone, der i sin ungdom brændte sin bh på barrikaderne, men i dag står i køkkenet og fermenterer kål og brygger kombucha. Malene Melsen er skræmmende underspillet som byens borgmester og lægens lillesøster, der er klar til at ofre familien for sit eget politiske liv. Tom Jensen er slesk som bymagnaten Aslaksen med slikket hår, solbriller og t-shirt under habitjakken. Frank Thiel og Patrick A. Hansen er hylende morsomme som den holdningsløse bladsmører og dennes revolutionslysne praktikant. Camilla Lau er lægens stærkt feministiske datter, der råber tilbage på hver eneste uretfærdighed hun møder, men som, når det kommer til stykket, slet ikke ejer samme rygrad som sin far.
Sjovest er nok Marianne Høgsbro som Stockmanns svigermor i lyserød pels, Ilse Jakobsen gummistøvler og med en underspillet rødvinsbrandert på. Det er et generationsportræt af boomergenerationen, der ingen kvaler har. Men stærkest står Benjamin Kitter i rollen som performancekunstneren Horster, der som kunstner elsker at holde med idealisten, men som privatperson kun kan skide ham et stykke. Han lister rundt i periferien og observerer på det skøre skuespil byen får sat i spil og slår sidste søm i folkefjendens kiste.
Altså et ensemble der, på premiereaftenen, synes at trække vejret i samme takt. Helt eminent og hylende morsomt.
Nogen vil sikkert synes, at så voldsom en bearbejdelse af originalteksten, som Tjerneld har begået her, vil være at gøre vold på originalen. Men det lader sig faktisk gøre på allerbedste vis. Vi ser de karikerede generationsportrætter i de forskellige karakterer tydeligt og klart, men aldrig for meget. Det er et svirp i ansigtet på os alle sammen, der mener at netop vores kampe for fællesskabet og individet er de vigtigste. Det er et utroligt skarpt øje Tjerneld viser her, hvor ingen bliver vindere, men vi alle taber, mens idealisten står i regnen til slut, forladt og helt alene i verden.
En større diskussion om demokratiets berettigelse bryder ud i fjerde akt, hvor den 4. væg ud til publikum brydes ned, mens de medvirkende brydes med hinanden. Satiren sættes helt på spidsen og måske kammer det hele lidt over. Men tilbage sidder vi med en plet i vores opfattelse af demokratiet og dets berettigelse. For som Stockmann siger i Ibsens manuskript:
’Flertallet har altid retten på sin side. Aldrig siger jeg! Det er en af disse samfundsløgne, som en fri, tænkende mand må gøre oprør imod. Hvem er det, som udgør flertallet af beboerne i et land? Er det kloge folk, eller er det de dumme? Jeg tænker, vi får være enige om, at dumme mennesker er tilstede i en ganske forskrækkelig overvældende majoritet rundt omkring på den hele vide jord. Men det kan da vel, for fanden, aldrig i evighed være ret, at de dumme skal herske over de kloge!’
|
Foto: Sara Galbiati |
Jeg var utroligt godt underholdt af forestillingen hele vejen igennem. Men efter pausen vil iscenesættelsen måske for meget. Og måske bliver slutningen en anelse for moraliserende. Med en spilletid tæt på 3 timer på premieren, bliver det en lang fornøjelse. Og også for lang. Jeg ville ønske, at Tjerneld og co. havde turde tro nok på publikums egen evne til at forstå og fange folkefjendens komplekse livsvilkår. Han ofrer alt for fællesskabets bedste. ’Det er derfor vi elsker og hader dig’, som kunstneren Horster lader være forestillingens slutreplik.
Forestillingen er for lang, ja. Men det ændrer ikke på, at EN FOLKEFJENDE er en af de mest aktuelle forestillinger der spiller på en dansk teaterscene lige nu. Se EN FOLKEFJENDE for historien, det eminente ensemble og de mange svirp til den politiske virkelighed anno 2021.
EN FOLKEFJENDE er en co. produktion mellem Nørrebro Teater og Odense Teater. Forestillingen varer ca. 2t. 45min inkl. pause og spiller på Nørrebro Teater frem til d. 23. oktober og på Odense Teater fra d. 4. – 30. november.
INSTRUKTION OG BEARBEJDELSE: Viktor Tjerneld MANUSKRIPT: baseret på Henrik Ibsens skuespil ’En Folkefiende’ OVERSÆTTELSE: Peter Dupont Weiss KONCEPTUERENDE SCENOGRAF: Franciska Zahle REALISERENDE SCENOGRAF: Peter Schultz LYDDESIGN: Morten Horn Oxholm LYSDESIGN: Henrik Kegnæs Spangsbo MEDVIRKENDE: Søren Pilmark, Patrick A. Hansen, Marianne Høgsbro, Tom Jensen, Benjamin Kitter, Camilla Lau, Githa Lehrmann, Malene Melsen & Frank Thiel
Kommentarer
Send en kommentar