INGENMANDSLAND OG ÅBNING AF NY SAL - Mungo park...

Mandag d. 19. december kunne Mungo Park i Allerød endelig slå dørene op til deres nye teatersal, der har været over 10 år undervejs. Glade lokalpolitikere, gamle direktører og en helt ny kulturminister var mødt op. Og der var ægte glæde at spore, da salen blev åbnet på behørig vis med massevis af taler. Og det er virkelig også en tiltrængt tilføjelse til det lille teater i Allerød. Det bliver rigtig spændende at følge med i de næste mange forestillinger på teatret. For det er en flot sal med gode sæder og godt udsyn, der er lavet lige præcis til teater. Tillykke med den. Den har I fortjent. 

Foto: Rumle Skafte

Salen blev åbnet med den helt nye forestilling INGENMANDSLAND. En lille intim forestilling med fire medvirkende, som Mungo Park selv kalder en musical. Slår man definitionen på en musical op på Den Store Danske står der bl.a.: ”Musical er oprindelig en amerikansk teaterform, hvor talt dialog veksler med sang, dans og optrin.” Og de skriver det selv, Mungo Park i beskrivelsen af forestillingen: (…)vi har ikke 20 dansere, et kæmpe orkester eller en drejescene. I stedet byder vi på en rå og intim musical, hvor skuespillerne selv er live-band” Men at kalde INGENMANDSLAND en musical, fordi forestillingen indeholder musik, er ikke holdbart. Ja, skuespillerne både spiller og synger, men det gør ikke en musical i sig selv. Lad os kalde INGENMANDSLAND for et stykke musikdramatik. Et hæderligt forsøg ud i en pivsvær genre. 

Foto: Rumle Skafte

Den ret så almindelige Orhan har lige begravet sin far som han ikke rigtig kendte. For faren havde en ufo-oplevelse tilbage i 80’erne, som ifølge familien gjorde ham så mentalt ustabil at han forlod dem. Blandt de få ting Orhan arver finder han en mystisk båndoptagelse adresseret direkte til ham. Efter at have hørt båndet kan den ellers logisk tænkende Orhan ikke slippe spørgsmålet om, hvem hans far mon var, og hvad disse ufo-oplevelser gik ud på. Han begiver sig derfor ind i det danske ufo-miljø anno 2022 for at finde svar.

Virker det? Ja og nej. Jeg vil utrolig gerne kunne lide forestillingen, for selve præmissen er så tilpas gakket, at det må kunne blive rørende og samtidig hylende morsomt. Og det gør forestillingen også, men desværre kun i momenter. 

Henrik Prip er fænomenal, rørende og fin som Ufo-entusiasten, der måske har svaret på alle hemmelighederne. Også Alexander Mayah Larsen imponerer som den gennemsnitlige Orhan. Han formår at få en troværdig og rørende karakter ud af den ellers noget kedelige ingeniørtype. Også Laura Kjær og Søren Birch Plum viser gode takter. Hun som den charmerende podcastvært der tager Orhan med på eventyr og han som Orhans ulidelige halvbror, med urealistiske kunstneriske ambitioner. Men desværre kommer deres karakterer til at virke overflødige og overfladiske i det noget rodede manuskript. Og Anna Malzers instruktion, får desværre ikke ryddet op i hverken rodet eller det banale. 

INGENMANDSLAND vil en masse, men falder lidt kluntet mellem to stole. For spørgsmålet om realiteter og identitet, drukner i den overflødige lovestory. De fire på scenen griber ofte til instrumenter og spiller og synger hjertet ud. Og når det virker, virker det fænomenalt. Poul Krebs gammelkendte klassiker ”Sådan nogen som os” får ny betydning og står klart efter sidste akkord er slået af og lyset er slukket igen. Desværre får vi ikke lov at se helt hvad den nye sal har potentiale til. Frederikke Dalums scenografi virker kluntet og både lys og lyd virkede en smule udfordret på premiereaftenen. 

Foto: Rumle Skafte

INGENMANDSLAND er et fint forsøg ud i det musikdramatiske, der nok ikke opnår ny klassikerstatus på Mungo Park. Men teatret og os publikum har fået en ny og flot teatersal og hurra for det. Forestillingen varer ca. 1t 45min uden pause og spiller til d. 21. januar 2023.

DRAMATIKER Nanna Plechinger Tüchsen INSTRUKTØR: Anna Malzer SCENOGRAF: Frederikke Dalum LYSDESIGN: Mads Lindegaard LYDDESIGN: Emil Bøll MUSIKALSK ARRANGEMENT: Ingvild Skandsen FOTO: Rumle Skafte MEDVIRKENDE: Alexander Mayah Larsen, Laura Kjær, Henrik Prip, Søren Birch Plum