DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER - Folketeatret

DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER er Mette Horn når hun er allerbedst, pakket ind i en lidt for lang og lidt for pinagtig forestilling. 

Foto: Gudmund Thai

Damen med de blå tænder fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af venner og bekendte; livsvidner til damen med de blå tænders intense og kompromisløse færd som frontkæmper og sandsigerske i årtier. Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.

DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER er Mette Horn, når hun er bedst. Sylespids og fandenivoldsk kaster hun sandheder over bordet. Men sandhederne har en konsekvens. Ingen dukker op til den store runde fejring, bortset fra underboen der vil klage og den non-binære hjemmesygeplejerske, der har en umiskendelig lighed med Børge fra Olsen Banden. Det bliver en fin fortælling om ensomhed. For hvornår er man gået så langt, at det er umuligt at vende om? Og er det muligt at ændre sin narrativ, når alle broer er brændt, alle er skredet og realiteterne rammer?

Foto: Gudmund Thai

Vi kender Damen med de blå tænder fra satiregruppen Emmas Dilemma, hvor hun fik lov at spidde verden i små sketches. Nu har hun fået sin helt egen scenetid i turneforestillingen fra Folketeatret. Og langt hen ad vejen, er det en rigtig sjov og rørende fortælling om alt det svære, når ensomheden rammer. Lotte Svendsen har skrevet og Christoffer Berdal har instrueret, så Damens vrede udbrud mod verden rammer os lige der hvor det gør ondt. I hvert fald i starten, for på et tidspunkt, bliver det hele måske lidt for langt og lidt for vredt. Måske er det en genrationsting. Det er - skrevet med al kærlighed i verden - boomer-generationen der fylder sæderne til DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER. Og der bliver grinet mange genkendelsens grin på publikumspladserne. 

Undervejs bryder forskellige karakterer ind i damens univers. Der er den blødsødne hippie-underbo, der er overbevist om at manden med fuldskægget og de store hænder hun huser, er et uledsaget flygtningebarn. Der er bl.a. vinmanden fra den lokale Irma, Steno der agerer mundskænk og sjælesørger og den non-binære hjemmesygeplejerske Børge. Disse karakterer er helt sikkert skrevet ind for at give historien flow, men de virker ikke for mig. Hvor ville jeg hellere bare have set Damen alene med al sin vin og ensomhed i en monolog. Forestillingen kommer til at stå i stampe, hvilket er ærgerligt, for ideen er god. 

Forestillingen spiller på Folketeatret frem til d. 19. december 2023 og varer 1t.20min uden pause. 

MANUSKRIPT: Lotte Svendsen INSTRUKTION: Christoffer Berdal SCENOGRAFI: Marianne Nilsson DRAMATURG: Ninette Mulvad LYSDESIGN: Henrik Pihl LYDDESIGN: Michael Roger Henriksen FOTOGRAF: Gudmund Thai MEDVIRKENDE: Mette Horn, Torben Steno, Christiane Bjørg Nielsen og Sophie-Marie Jeppesen