AVENUE Q - Fredericia Musicalteater

Fredericia Musicalteater hiver, med dukkemusicalen AVENUE Q, en gammel kending tilbage på scenen i en toptrimmet og lækker ny iscenesættelse og med en sikker og imponerende instruktørdebut. 

Foto: Søren Malmose

AVENUE Q fik premiere på Broadway i 2003 og var allerede dengang med til at rykke grænser for, hvad man kan tillade sig at sige, synge og gøre på en scene. Den har været med til at lede vejen for andre satiremusicals, som ex The Book of Mormon. I 2011 satte Fredericia Teater AVENUE Q op. Det blev en opsætning der har været med til at ændre det danske musicallandskab. På teatrets lille scene og med et stort set debuterende cast væltede forestillingen nærmest teatret. Selv med sit meget amerikanske udtryk var den med til at ændre rammen for, hvad der var tilladt på den danske teaterscene. Personligt tog jeg selv turen fra Aarhus, hvor jeg studerede på daværende tidspunkt, til Fredericia tre gange for at se forestillingen; helt betaget af performerne og dukkernes samspil, musikken og ikke mindst humoren. Det var derfor med en frygt og bæven jeg satte mig til rette i teatret til opsætningen her i 2024. For meget er sket siden forestillingen sidst var på scenen i 2011. Stereotype personfremstillinger, nedladende sprogbrug og kulturel appropriation er bare ikke sjovt mere. Og her kunne AVENUE Q i 2024 meget nemt lande mellem to stole. Men al min frygt blev gjort til skamme. Forestillingen holder heldigvis stadig i 2024, bl.a. takket være en opdatering af scenografi/kostumer og en glimrende instruktion. 

Handlingen er egentlig ganske enkel: Princeton – frisk og nyudklækket fra Uni – kommer til New York med store drømme om at redde verden og en meget slunken bankbog. Det eneste sted, han har råd til at bosætte sig, er på Avenue Q. Dér kommer han til at bo side om side med en række finurlige og festlige typer: Brian, en arbejdsløs komiker og hans kæreste Christmas Eve. Lucy the Slut, den dampende varme femme fatale, der kan nogle tricks og Rod, som i hvert fald IKKE er til mænd. Den entreprenante Trekkie Monster, som har en helt særlig kærlighed til internettet og sidst men ikke mindst, den charmerende børnehaveklasselærerassistent Kate Monster med de store ambitioner. I fællesskab kæmper Princeton og hans nye venner med helt reelle problemer som arbejdsløshed, kærlighed og selve formålet med livet.

Med et visuelt udtryk og dukker, som var forestillingen et afsnit af Sesame Street eller The Muppet Show, lader AVENUE Q sine karakterer dumme sig, drikke sig stive, dyrke heftig sex og synge sange om racisme og internetporno. Det burde ikke kunne fungere i ”krænkelsesparate” 2024, men det gør det. Og grunden er egentlig ganske simpel, for når det er dukker der synger om liderlighed, onani, homoseksualitet, skadefryd og racisme, glider det ganske let ned, mens vi sidder og betages af dukkernes ”nuttethed”. Ikke alle karakterer er dukker. Der er f.eks. den japanske kvinde Christmas Eve, der trods sin uddannelse som pykolog, kun kan få job i den kinesiske grillbar. Hun taler med tyk asiatisk accent og gør alt det på scenen der er ”forbudt”, når det handler om at repræsentere race. Og alligevel bliver hun den stærkeste karakter i forestillingen, fordi hun bliver alle de andre karakterers faste klippe i det oprørte hav, der er livet på Avenue Q. Det er et snedigt dramaturgisk greb, der er gør, at vi ikke kan lade være med at holde af hende, som vi også kommer til, med alle de andre karakterer, om de er dukker eller mennesker, med eller uden pels

Foto: Søren Malmose

I spidsen for det lille ensemble står Diluckshan Jeyaratnam stærkt som den unge Princeton og som den skabshomoseksuelle børshandler Rod. Både dukkeføring og stemmen sidder i skabet. Måske er hans Rod en anelse hektisk, men mon ikke det falder på plads, når forestillingen har spillet sig mere varm?!

Kathrine Lemmeke Madsen der debuterede med et brag i Charles Tante - også på Fredericia Musicalteater - har både stemmen og sødmen som Kate Monster, der så gerne vil finde kærligheden og tilpas frækhed som den vampede Lucy the Slut, der forfører Princeton, da han er allerdybest nede. Det bliver kun mere og mere interessant at følge hende. 

Oliver J.B. Aagaard-Williams spiller, som han også gjorde i 2011, den fallerede barnestjerne Gary Coleman, der nu er vicevært på Avenue Q. Det gør han med lethed og charme og med en god portion erfaring, der klæder 2024-versionen af rollen. Linda Arunee Olofsson, vi sidst så som Kim i Miss Saigon på Det Ny Teater, er vidunderlig med både tyk accent og stor sangstemme som Christmas Eve. Magnus Bruno spiller det liderlige monster Trekkie med tilpas megen charme og respekt. Også han bliver spændende at følge i fremtiden. 

AVENUE Q er en ensembleforestilling og Lars Mølsted formår i sin virkelig flotte debut som iscenesætter at samspille de syv performere, der glidende og let overtager dukker for hinanden og formår at fortælle historien, så vi ganske glemmer hvem der er dukker og hvem der er mennesker. Scenografien har fået et gevaldigt løft fra originalen. Store LED-skærme giver mulighed for at ændre baggrunden og små ”pædagogiske” videoer dukker op undervejs og leder igen tankerne hen på forklarende børne-tv fra 70’erne og 80’erne. Det er med til at give forestillingen et naivistisk udtryk og endnu et lag til satiren. For nok er det en dukkemusical, men den er ikke for børn. 

En lille anke skulle være, at ikke alt er fulgt lige godt med op i 2024. For hvor meget jeg end elsker sangen ”Dit internet er til sex”, så tror jeg ikke at internettet og alle dets muligheder er lige så fascinerende i dag, som det var i 2003. Og når Princeton har brændt en cd til Kate med alle hans yndlingsnumre på, virker det også en smule gammeldags. I dag ville han vel bare dele en spilliste fra Spotify og være videre. 

Men alt i alt beviser Fredericia Musicalteater med AVENUE Q, at de ligger helt i toppen af musicalformidling i Danmark, med et mod til at give os nogle af de forestillinger vi ikke nødvendigvis ser på andre af landets scener. 

Foto: Søren Malmose

AVENUE Q spiller på Fredericia Musicalteater frem til d. 16. marts 2024 og varer 2t.10min. inkl. pause. 

INSTRUKTØR: Lars Mølsted MANUSKRIPT: Jeff Whitty MUSIK OG TEKST: Robert Lopez & Jeff Marx OVERSÆTTELSE: Helle Hansen SCENOGRAF: Nevena Prodanovic KOREOGRAF: Heidi Scheibye KOSTUMEDESIGN: Lotte Martine Blichfeldt KAPELMESTER: Martin Konge LYDDESIGN: Peter Løvenhardt LYSDESIGN: Martin Jensen  VIDEODESIGN: Jonas Scott Di Hu & Sebastian Friis Thormod DUKKETRÆNER: Sofie Heidelbach DUKKERESTAURERER: Susanne Morthorst Staal PRODUKTIONSLEDER: Bo Kudsk FORESTILLINGSLEDER: Danny Bækmand Testern REKVISITØR: Tine Schlosser FORESTILLINGSBILLEDER: Søren Malmose MEDVIRKENDE: Diluckshan Jeyaratnam, Kathrine Lemmeke Madsen, Linda Arunee Olofsson, Oliver J.B. Aagaard-Williams, Magnus Bruno, Cecilie Thiim, Mark Vinter, Lars Møllenberg (Percussion), Morten Øberg (Saxofon, klarinet, fløjte), Frederik Bak (Bas), Morten Gildberg-Hansen (Keyboard II), Steffen Schakinger (Guitar)