TIVOLIREVYEN 2025

TIVOLIREVYEN 2025 lover fornyelse af revygenren i et krydsfelt mellem revy, comedy og satire. Det er desværre bare ikke helt, det vi får. Men kan man egentlig kalde et sketchshow for en revy? Er kun tre medvirkende i hvert fald én for lidt? Og er det hele egentlig kun skidt? 

Foto: Camilla Winther

Prøverne på årets revy var ikke mange dage gammel, da revyen meldte ud, at Søs Egelind forlod holdet, pga. kunstneriske uenigheder. Hvad der helt præcist skete, får vi nok aldrig det fulde svar på. Men det bliver, på mange punkter, revyens største svaghed, at der kun er tre medvirkende spillere på scenen. De tre har bragende travlt og det kommer desværre til at gå ud over kvaliteten. Man kunne ønske at revyen havde forsøgt at finde en erstatning for Egelind. 

Og netop fordi de tre medvirkende har så travlt mellem numrene, falder meget af revyens sammenhæng og tempo sammen. Selvom Xenia Lach-Nielsen og Mathias Groves enormt velspillende orkester gør deres med små vignet-sangnumre i croonerstil mellem numrene, trækker det tempoet gevaldigt ned. Numrene er flere gange for lange og det momentum der er opstået, falder til jorden igen. Og det er ærgerligt, for idéen er god.

Da jeg læste nummeroversigten, glædede jeg mig over, at årets revy har flere nye navne på forfatterlisten. Og der er også guld imellem. Særligt morede jeg mig over ”Pitch” af Rasmus Søndergaard og Lars Bisgaard, der byder på ideer til tv som Mikkel Beha der sejler Rasmus Paludan til Afrika i programmet ”Stram Kurs mod fjerne kyster”. Eller ”Vi finder ting” af Vase og Fuglsang, hvor vi møder om muligt verdens mest kedelige ægtepar, der er på tur med deres metaldetektor. Også Thomas Hartmans ”Nina”, om et par siamesiske tvillinger er tilpas absurd, til at få latteren til at rulle. 

Foto: Camilla Wither

I andet akt får Thomas Warberg lov til at vise hvilken mesterlig komiker han er i nummeret ”Parforholdet 2025”, der er en klassisk stand-up rutine om mental load og forskellen på mænd og kvinder i forholdet anno 2025. Det er virkelig morsomt og på elegant vis har instruktør Mads M. Nielsen formået at trække en pointe fra dette nummer over i et senere nummer om parterapi. Det sjovt og godt tænkt. 

Kurt Ravn er mesterlig, selv når han står med en helt elendig tekst i et alt for langt nummer og alligevel får os til at rocke med som pensionisten der samler ind til foreningen NMDAGN - Nu må der altså gøres noget. Og det er nok det generelle problem med årets numre. De er for lange og lidt for ofte virker slutningen af numrene uforløste og forhastede. 

Jeg blev ærligt ægte glad og overrasket, da det blev meldt ud, at Linda P. skulle stå i spidsen for årets revy som kunstnerisk chef. Hun var med på holdet i den uheldige TIVOLIREVY 2025. Hun har fundet sin egen stil og stemme i år og er ikke bange for at trække i de kiksede og ganske ukønne karakterer. ”Bollecoachen” hun også havde med i 2023, er ganske morsom. Men desværre er der for mange tekster - også af dem hun selv har skrevet - der bare ikke er gode nok. Der er mere sketchchow end revy over det hele - og enkelte gange går der ligefrem ”Live fra Bremen”-stemning i det hele.

Men ærligt, jeg har set et-stjernede anmeldelser af årets revy. Og her er det vigtigt at notere at humor er dejligt subjektivt. Hvad nogen klasker sig på låret over, får andre til at vende øjne. Jeg giver ikke hverken stjerne, hjerter eller balloner i mine anmeldelser, netop af den grund (Men lad os gemme den diskussion til en anden god gang.). Smag er forskellig og selvom jeg ikke grinede så meget, at jeg glemte tid og sted, gik jeg ganske godt underholdt ud i sommeraftenen efter årets TIVOLIREVY 2025.

Foto: Camilla Winther

TIVOLIREVYEN 2025 spiller i Glassalen i Tivoli frem til d. 13. juli 2025 og varer 2t. inkl. pause. 

INSTRUKTØR: Mads M. Nielsen SCENOGRAF: Gøje Rostrup LYSDESIGN: Malte Hauge LYDDESIGN: Martin Guldmann KOSTUMER: Michael Bertram KAPELMESTER: Mathias Grove MEDVIRKENDE: Linda P., Kurt Ravn, Thomas Warberg, Xenia Lach-Nielsen